Anne-Mette Bærentzen - Maleri - pil
Maleri:
 
Mine billeder er inspireret af naturen og er ofte en blanding af abstrakt og genkendelige figurer, dyr og væsner. Jeg kan lide at der er flere udtryk i billedet, så man hele tiden kan opdage nye detaljer.
 
Herudover maler jeg strudse og dyreportrætter. Det sjove ved disse billeder er at hver eneste struds/dyr automatisk får sit eget udtryk og personlighed. De kan være sure, naive, majestætisk formærmede, glade mm.
Strudsegalleriet startede da jeg havde solgt min første struds, og skulle male en mere. Den første struds så meget sur og utilnærmelig ud og den næste kom til se meget ung og naiv ud. Herefter var det naturligt at lave et galleri af strudseprotrætter der har deres eget udtryk, ligesom portrætter af mennesker altid har.
 
Salg & Bestillinger:
  • Private
  • Rotary
  • Firmaer og institutioner
 
 
Udstillinger:
  • DAKO A/S
  • Nycomed A/S
  • Herlev bibliotek
  • CSC
  • Thorasminde
  • Troldanden
  • Galleriet i midten
  • Galleri Gammelstrand
  • HCU, Hvidovre Censurerede Udstilling
  • Atelier Witt
  • Galleri KIK, Kerteminde
  • Mørkhøj bibliotek
  • Vejle Handelsskole
  • Wooloo
  • Bifodan
  • Annette Sjødall
  • SAS institut
  • Tørring Gymnasium
  • Glostrup Hospital
  • Geodata styrelsen
  • Hillerød Zonta
  • Galleriet i Midten
  • Galleri Matrosen
  • Galleri Aalestrup

Censureret udstilling:
  • HCU, Hvidovre Censurerede Udstilling
 
 
Piletræer, kurve og kurser:
Jeg er facineret af pilen som materiale, pilen er bøjelig  og elastisk at arbejde med, man kan flette med den uden brug af andre materialer. Jo mere man arbejder med det finder man ud af det er et håndværk med utallige muligheder. Herudover er det lige som når man maler, tiden flyver af sted, man er dybt koncentreret og tilstede med det man sidder og arbejder med.
 
Når jeg afholder eller deltager i pilekurser er det udover at arbejde med pilen også sjovt og inspirerende at være sammen med andre. Man får ideer af de andre og det er som regel rigtig hyggeligt.
 
Den friske pil med de smukke farver, er fantastisk at arbejde med. Træer kan flettes og snoes, der kan kreeres smukke og spændende træer, og det er en oplevelse at følge pilegrenene, fra de stikkes helt bare i jorden, til de spirer, gror og forandrer udtryk sommeren igennem.  Her er det ikke kun fletteegenskaber og farven på den tørre vidje der er interessant, men også vinterfarven på årsskudene og farven på løvet skal tages i betragtning inden man designer sin skulptur eller fletter et træ.
 
 
 
Kommer snart Genbrug Cykelslanger !!